Tvisten med Mørkhøj Projektudvikling (Sjælsø Gruppen)

Sjælsø har tabt retssagen, som de anlagde mod Grundejerforeningen.

 

Sagen handlede om

Mørkhøj Projektudvikling anlagde sag mod Grundejerforeningen Gyngemose Park. Årsagen var at Grundejerforeningen nægtede at betale drift- og vedligeholdelse af arealer, før de formelt var overdraget til Grundejerforeningen og der havde været en overdragelsesforretning.

Tvisten gik på en periode fra 2008 til ind i 2009.

 

Af regnskabet for 2010 fremgår følgende:

Grundejerforeningen har fra Mørkhøj Projektudvikling A/S, c/o Sjælsø Gruppen A/S for 2008 modtaget krav på godtgørelse af omkostninger for i alt kr. 724.796. Omkostningerne vedrører udgifter til glatførebekæmpelse med kr. 96.890, udgifter til vedligeholdelse af fællesarealer med kr. 522.079, udgifter til terrænbelysning med kr. 93.894 og udgifter til ejendomsinspektør med kr. 11.933. Grundejerforeningens bestyrelse har afvist kravet, da omkostningerne vedrører arealer, der ikke var overdraget til Grundejerforeningen.

Grundejerforeningen har fra Mørkhøj Projektudvikling A/S, c/o Sjælsø Gruppen A/S for 2009 modtaget krav på godtgørelse af omkostninger for i alt kr. 451.664. Omkostningerne vedrører udgifter til vedligeholdelse af fællesarealer med kr. 341.073, udgifter til terrænbelysning med kr. 4.444, udgifter til ejendomsinspektør med kr. 13.323, udgifter til oprensning af sø-areal med kr. 4.198 og udgifter til glatførebekæmpelse med kr. 88.626. Grundejerforeningens bestyrelse har afvist kravet, da omkostningerne vedrører arealer, der ikke er overdraget til Grundejerforeningen.

Det samlede krav udgør kr. 1.176.460 ekskl. moms, for hvilket beløb ejerforeningen er indstævnet af Mørkhøj Projektudvikling A/S (Sjælsø Gruppen) den 25. maj 2010.

 

images Byretten.pdf

images Landsretten.pdf